Vilkår
Disse vilkår gælder, når du bruger danskjagtformidling.dk, opretter en annonce eller skriver til en annoncør. Version 1, gælder fra 21. september 2026.
1. Hvem vi er
Dansk Jagtformidling drives af Plature ApS, Vardevej 171, 7100 Vejle, CVR 38732420. Skriv til info@danskjagtformidling.dk.
2. Hvad tjenesten er
Dansk Jagtformidling er en gratis markedsplads, hvor lodsejere, konsortier og jægere finder hinanden. Vi stiller platformen til rådighed.
Vi er ikke part i aftaler mellem brugere, og vi kontrollerer ikke ejerforhold, jagtret, arealer, priser eller de personer, der annoncerer. Indgå derfor aldrig en aftale uden selv at have set arealet og fået en skriftlig kontrakt.
3. Konto
Du logger ind med din e-mail og en kode, vi sender til dig. Du skal være fyldt 18 år.
Du er ansvarlig for det, der sker fra din konto. Du kan når som helst slette kontoen og alle dine annoncer under Konto.
4. Dine annoncer
Du har ansvaret for indholdet af dine annoncer og for, at du har ret til at udbyde jagten og bruge de fotos, du lægger op. Annoncer skal følge annoncereglerne.
Du giver os ret til at vise og gengive din annonce med tekst og fotos på sitet, i mails til brugere med søgeagent, i vores feed og på vores Facebook-side og i vores Facebook-gruppe, så længe annoncen er aktiv og i 30 dage derefter.
Vi må bruge annoncens faktaoplysninger, fx areal, pris, område, terræn og vildtarter, i anonymiseret form til statistik og prisoversigter, også efter at annoncen er udløbet. Oplysningerne kan ikke føres tilbage til dig.
5. Sådan modererer vi
Vi forhåndsgodkender ikke annoncer manuelt. Indhold tjekkes automatisk ved oprettelse og rettelse, blandt andet af en sprogmodel (AI), og brugere kan anmelde annoncer. Overtrædes reglerne, kan vi afvise eller skjule en annonce og spærre en konto.
Afgørelserne træffes som udgangspunkt automatisk. Du får altid en begrundelse, og du kan få afgørelsen vurderet af et menneske ved at skrive til os via kontaktsiden. Vi svarer normalt inden for 10 hverdage. Reglerne og fremgangsmåden står i annoncereglerne.
6. Kontakt mellem brugere
Når du skriver til en annoncør, sender vi din besked videre som e-mail med din adresse som svaradresse. Annoncørens e-mail viser vi ikke.
Kontaktfunktionen må kun bruges til henvendelser om annoncen. Spam, chikane og markedsføring fører til blokering.
7. Pris og ændringer i tjenesten
Det er gratis at oprette annoncer, søge og bruge søgeagent. Vi kan ændre, udvide eller lukke tjenesten. Indfører vi betalte tilvalg, sker det kun, når du aktivt vælger dem.
8. Ansvar
Tjenesten stilles til rådighed, som den er. Vi hæfter ikke for tab som følge af aftaler mellem brugere, forkerte oplysninger i annoncer, driftsstop eller tabt indhold, i det omfang loven tillader en sådan begrænsning.
Rejser tredjemand krav mod os på grund af indhold, du har lagt op i strid med vilkårene, skal du holde os skadesløse.
9. Brug af sitets indhold
Du må ikke kopiere annoncer eller kontaktoplysninger systematisk, heller ikke med automatiske værktøjer, og du må ikke bruge oplysningerne til markedsføring.
10. Ændring af vilkår
Vi kan ændre vilkårene. Væsentlige ændringer varsler vi på sitet og pr. e-mail til brugere med aktive annoncer mindst 14 dage før, de træder i kraft.
11. Lovvalg
Vilkårene er underlagt dansk ret, og tvister afgøres ved de danske domstole. Er du forbruger, gælder de ufravigelige regler, der beskytter dig.
12. Kontaktpunkt
Brugere og myndigheder kan kontakte os på info@danskjagtformidling.dk eller via kontaktsiden. Vi kommunikerer på dansk og engelsk.
Ulovligt indhold anmeldes lettest med "Anmeld annonce" på selve annoncen.
Version 1, gælder fra 21. september 2026