Attraktiv alsidig jagt
Savner du et sted at gå på jagt, så er ”Trehøje Øst” måske noget for dig.
Lidt om os: Vi er et veletableret konsortium, der har adgang til et superskønt revir på 234 ha. Reviret, der er en del af Rosenfeldt Gods, ligger på Knudshoved Odde ved Vordingborg. Vi har Aunø fjord på nordsiden og Storstrømmen mod syd. Nordsiden af reviret er marker med remiser og mindre vandhuller. Sydsiden er skov og mark. Vi har jagt på stort set alle danske vildtarter, heriblandt dåvildt.
Vi har en pragtfuld jagthytte, med udsigt til vand til begge sider, hvor det er muligt at overnatte. Vi sætter det sociale højt og hytten danner rammen om vores fælles frokoster efter endt jagt.
Lidt om dig: Du er en jæger som holder af naturen, som sætter pris på et godt kammeratskab, har en høj jagtmoral og sandsynligvis en jagthund. Om du er ung eller gammel, mand eller kvinde, erfaren jæger eller ny jæger betyder ikke noget. Det vigtige for os er at få en jæger med den rette indstilling.
Vi er på udkig på både B- og C-medlemmer, og priserne for medlemskab inkl. én gæsteplads er:
B-Medlem: 10.000 (riffel- og fuglejagt)
C-Medlem: 8.000 (fuglejagt)
Du kan se lidt om konsortiet på vores hjemmeside trehojeost.wix.com/trehojeost. Hvis du er blevet interesseret i at være en del af vores fællesskab, bedes du sende en mail til trehojeost@gmail.com eller ringe til Tom Brander på telefon 4019 7774. Så sender vi dig flere oplysninger om konsortiet og viser i øvrigt gerne reviret frem for dig.