Ingen resulterater blev fundet
Jagttegnskursus i Silkeborg
Efterårskursus i efteråret 2021 i Silkeborg Du kan nu blive klar til jagtprøven på 2 weekender med beståelsesgaranti. Med de dygtige og erfarne lærere får du gennemgået al relevant teoretisk stof, som forbindes til praktisk jægerhåndværk. Du lærer... Læs mereHer på siden finder du en samlet oversigt over alle jagtkurser med alt fra jagttegn, som de fleste selvfølgelig kender, til riffelkurser osv.
For at gå på jagt i Danmark skal du have jagttegn. At tage jagttegn består basalt set af to dele, en teoretisk del hvor du skal demonstrere viden om vildt og sikkerhed omkring jagten. Den praktiske del består delvist af sikkerhedsmæssig forsvarlig håndtering af våben, delvist af skydefærdigheder. At tage det almindelige jagttegn kræver at du består, både den teoretiske del og den praktiske del. Såfremt du består giver det dig mulighed for at anvende haglvåben til jagt. Husk at før du kan bruge dit jagttegn til at gå på jagt med, skal du bestå den nye haglskydeprøve.
Hvis du ønsker at dit jagttegn skal give dig mulighed for jagt med riffel, så skal du på dit jagttegn have påført tilladelse til at jagte med riffel. Forinden du kan få påført riffeltilladelsen til dit jagttegn skal du bestå en praktisk prøve med riffel, riflen kan være din egen eller en du har tilladelse til at bruge. Den praktiske riffelprøve til jagttegnet består i at demonstrere viden om de sikkerhedsmæssige faktorer, du skal være opmærksom på i forbindelse med håndteringen af din riffel. Du skal også demonstrere skydefærdigheder, hvori du viser at du kan nedlægge et stykke vildt ved en korrekt placering af kuglen.
Hvis du ønsker at dit jagttegn ligeledes skal give dig mulighed for at gå på jagt med bue, kræver dette en særskilt prøve, hvis prøven bestås giver det dig mulighed for at gå på jagt med bue, i 5 år, med den bue prøven er bestået med.
Ønsker du kontakt til en kompetent jagttegnsunderviser, om det skal være intensivt weekend kursus eller længere varende aftenskole, så finder du det her på siden.