Limpopo Travel & Diana Jagtrejser

Hvem er Limpopo Travel & Diana Jagtrejser?


Limpopo Travel & Diana Jagtrejser – som i dag er et og samme firma – bygger på mere end fire årtiers erfaring i jagtrejsebranchen. Diana Jagtrejser blev grundlagt i Svendborg tilbage i 1974 af den internationale jagtrejseprofil Jan Krossteig, som den dag i dag fortsat er hovedaktionær og bestyrelsesformand i koncernen.
I dag er Limpopo Travel & Diana Jagtrejser verdens største jagtrejsearrangør med 39 jagtlande på programmet og kunder over hele verden. Virksomheden har medarbejdere på hovedkontoret i Svendborg, samt på kontorer i Ringsted, Ulstrup, Lund (Sverige) og Wien (Østrig). I alt råder vi over flere end 20 medarbejdere med sammenlagt mere end 200 år i jagtrejsebranchen – adskillige af medarbejderne har tre årtiers jagtrejseerfaring i bagagen!
På vores hjemmeside finder du masser af information, inspiration og gode tilbud på jagtrejser til hele verden. Vi håber, at siden giver dig lyst til at tage på jagtrejse med os.