Oprettet: 30. april 2015

Mere om Jagttegn

For at kunne jage lovligt i Danmark skal man have et gyldigt jagttegn, der skal fornyes hvert år. For at få jagttegn skal man være fyldt 16 år og bestå en jagtprøve. Derefter skal man bestå en skydeprøve.

Jagtprøven består både af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del får man 40 spørgsmål skriftlige spørgsmål, hvor 36 skal besvares korrekt i løbet af højst 30 minutter. Spørgsmålene handler om vildtgenkendelse, jagttider, biologi, jagtsikkerhed og andre jagtregler.

I den praktiske del skal man vise, at man kan håndtere et våben forsvarligt, og at man korrekt kan bedømme afstanden til vildt-figurer. Man skal bedømme 5 ud af 6 korrekt. Prøverne ligger to gange om året i perioderne 15. april til 30. juni og 15. september til 31 oktober.

Inden jagtprøven skal man til obligatorisk jagtundervisning. Mange vælger at gå til jagttegnsundervisning, ofte arrangeret af den lokale jægerforening. Det foregår typisk én gang om ugen over en periode på 3-4 måneder. Det er også muligt at tage et lynkursus på 3-4 dage.

Som noget nyt i Danmark, skal man bestå en skydeprøve for at gå på jagt. I skydeprøven, der foregår med haglvåben, skal man ramme ud af 6 højreduer, 6 venstreduer og 6 bagduer ramme 2 af hver. Det koster 200 kr. at gå til haglskydeprøve.

Danmarks jægerforbund afholder over hele landet frivillige jagtprøver forud for den obligatoriske jagtprøve. Den frivillige jagtprøve er identisk med den ’rigtige’ prøve, men giver mulighed for at teste færdighederne af, inden det går løs.

Med et haglgevær kan man f.eks. jage småvildt og fugle på op til 30 meters afstand, samt ræv, gæs og rådyr på kortere distancer. Hvis man vil jage større dyr, skal man have anvende riffel og til det kræves riffeltegn.

Jagttegn til riffel mm.

For at kunne gå på riffeljagt, skal man bestå en riffelprøve. For at kunne gå op til prøven skal man først have bestået den almindelige jagtprøve og haglskydeprøven.

Riffelprøven er en færdighedsprøve, hvor man i friskydestilling skal placere 5 ud af 6 skud i en cirkel med en diameter på 20 cm fra en afstand på 100 m. Man har 5 minutter til dette. Riffelprøven afholdes af Danmarks Jægerforbund. Op mod hver tredje dumper riffelprøven, så mange steder bliver der afholdt forberedelses kurser, hvor man får lov til at prøve, hvordan det er at gå op til prøve, uden at det dog gælder.

For lovligt at kunne jage med bue skal man, udover godkendt jagtprøve og haglskydeprøve, også have bestået et særligt buejagtkursus, der afholdes af Foreningen af Danske Buejægere.

Der afholdes mange steder særlige jagter målrettet nye jægere, og det kan være en god måde at komme i gang som jæger at deltage i disse.

  • Ønsker man at på jagt i Sverige, skal man ud over et gyldigt dansk jagttegn også have svensk jagttegn, som altid skal medbringes på jagt. Det koster 300 svenske kroner og bestilles via hjemmesiden for den svenske naturstyrelse, Naturvårdsverket.

Bag om artiklen:

Dansk Jagtformidling er forfatteren bag artiklen og desuden medstifter af Dansk Jagtformidling.
Vi er selv ivrige jægerer og jagtinteresserede og står for den daglige drift af siden. Han er desuden din kontakt hvis du har brug for hjælp, har spørgsmål eller andet.
Email: info@danskjagtformidling.dk