Jagttegn
Når du skal tage et Jagttegn, er der mange spørgsmål, der kan forekomme:
Hvad er et Jagttegn? Hvor gammel skal man være for at tage Jagttegn? Og hvordan foregår et jagttegnskursus?
Når du er fyldt 16 år og hvis du har fast bopæl i Danmark, kan du tage et jagttegn. Et jagttegn er i bund og grund en tilladelse til, at du kan gå på jagt efter gældende jagtregler.
Du tager et Jagttegn ved at tilmelde dig et kursus og følge den givne undervisning, denne kan foregå på mange forskellige måder og over mange forskellige tidsrammer. Det kan enten foregå over en weekend, over 3 dage, ved privat undervisning eller hvis du søger et billigere alternativ ved et aftenskursus. Undervisningen indeholder en gennemgang af vildt, våben, skydning, jagtloven og færdigheder indenfor jagt og revirpleje. Der findes en lærebog, som undervisningen tager udgangspunkt i.
Hvordan foregår jagttegns-prøven?
Den såkaldte jagtprøve har to dele. Der er en teoretisk del og en praktisk del.
Den teoretiske del:
I den teoretiske del forekommer der 40 multiple-choice spørgsmål med ja/nej som svarmulighed. Spørgsmålene tager udgangspunkt i identifikation ud fra billeder. Du får svar med det samme, om du er bestået. Du skal bestå for at kunne deltage i den praktiske del af jagtprøven, som består af sikkerhedshåndtering og bedømmelse af afstand.
Den praktiske del:
Bedømmelsen af afstand består af, at man demonstrere at man er i stand til at håndtere et skydevåben. Til slut skal der afgives 4 skud på lerduer – det er her ikke vigtigt, at ramme duerne, men det er vigtigt at håndtere våbenet korrekt og forsvarligt. Afstandsbedømmelsen består i, at ramme 6 forskellige stykker vildt og vurdere skudafstanden. Her må du have en fejl.
Hvis du ikke består teoridelen, kan du forsøge igen næste gang, der afholdes jagtprøve. Hvis den teoretiske del bestås, men den praktiske del dumpes, er det muligt at tage denne del om uafhængigt af de årlige jagtprøver.
Hvad koster et jagttegn?
Prisen på kurset afhænger meget af, hvor du tager det og hvilken kursusform du ønsker. Hvis du ønsker den billigere model, aftenkurset, er prisen typisk 1800 kr. til 2000 kr.. Ønskes den hurtige model, weekendkurset, koster det omkring 3000 kr.
Man skal være opmærksom på, at der også er ekstragebyr i forbindelse med køb af lærebog, der koster 430 kr. inkl. CD og skydebane – det løber samlet op i omkring 500-700 kr..
Hvis du dumper jagtprøven koster det 215 kr. at gå om. Ydermere er der også en jagttegnsafgift på fornyelse af dit jagttegn, der koster 500 kr. og en ansvarsforsikring på 35 kr. jagtårligt. Et jagtår løber fra 1. april til og med 31. marts.
Hvis du har bestået dit kursus, får du jagttegnet tilsendt med posten.
God fornøjelse og held og lykke.