Oprettet: 23. marts 2017

Jagt i Sverige

Jagt i Sverige

Drømmer ud om at komme på jagt i udlandet, og hvis det skal være i Norden, vil jagt i Sverige være et perfekt land at jage i.

I flere år har mange danske jægere valgt at tage på jagt i udlandet. Dog gælder der andre regler ved jagt i udlandet, som kan være svære at gennemskue.
Derfor får du en række grundlæggende regler, som skal overholdes, når du har besluttet dig for at tage på jagt i Sverige.

Hvilke regler er der for jagt i Sverige?

Når du har besluttet dig for at tage på jagt i Sverige, skal man ligesom enhver svensk jæger betale en årlig vildtplejeafgift, som på nuværende tidspunkt er på 300 svenske kroner. Denne afgift gælder for ét år, som normalt går fra 1. juli til 30. juni det følgende år.
Derudover skal du have registreret dig som bruger, hvor du blandt andet betaler dit ”jaktkort”. Samtidig med at du registrerer dig, kan du ligeledes tjekke, om dit jaktkort er betalt. Jaktkortet kan betales med enten Mastercard eller VISA. Når dit jaktkort er betalt, skal du huske og printe kortet ud og medbringe det under jagten.

Hvad skal man gøre for at få sit jagtvåben med til Sverige?

En ting er at registrere og betale for dit jaktkort. En anden ting er at få dit jagtvåben med til Sverige.

Det kræver for det første, at du har et gyldigt dansk jagttegn, eventuelt din riffeltilladelse samt gyldigt EU-våbenpas på dig, som skal medbringes ved ind- og udrejse.
For det andet kræver det, at du tolddeklarerer dit våben og tilhørende ammunition, når du skal på vej ind og ud af Sverige. En måde at gøre dette på er at holde ind i tolden ved ind- og udrejse, men det er absolut nemmest og hurtigst at gøre det over internettet. Hvis du vælger at tolddeklarere over internettet, skal det gøres over Tullverkets hjemmeside. Når du har været på din jagtrejse til Sverige, er det vigtigt at du afregistrerer våbnet senest 20 dage efter udrejse på Tullverkets hjemmeside. Glemmes dette, er man nødt til at kontakte Tullverket personligt.

Hvad kan Sverige byde på af vildtarter?

Sverige giver dig rig mulighed for at jage mange forskellige vildtarter. Landet byder bl.a. på elg, kronhjort, dåhjort, vildsvin, råbuk, store skovfugle og meget mere. Det er klart et land, som giver mange unikke jagtmuligheder og en fantastisk natur.

Skulle du have interesse i at tage til Sverige for at udleve din jagtdrøm, har du her en introduktion til, hvad du skal være opmærksom på, og hvad Sverige kan tilbyde på din jagtrejse. Skulle det have din interesse i at komme på jagtrejse til Sverige, kan du finde din næste jagtrejse på http://danskjagtformidling.dk/jagtrejser/.

Bag om artiklen:

Dansk Jagtformidling er forfatteren bag artiklen og desuden medstifter af Dansk Jagtformidling.
Vi er selv ivrige jægerer og jagtinteresserede og står for den daglige drift af siden. Han er desuden din kontakt hvis du har brug for hjælp, har spørgsmål eller andet.
Email: info@danskjagtformidling.dk