Oprettet: 25. februar 2017

Anskaffelse af en Jagthund

Når man er kommet til den konklusion, at man vil have en jagthund, er der mange ting, man skal have med i overvejelserne ved Anskaffelse af en Jagthund. Det skal blandt andet overvejes, om man har den fornødne tid til at opdrage hunden, så den ikke er til gene for sig selv eller andre, om man har den fornødne tid til pasning og pleje og hertil også, hvilken slags jagthund man gerne vil ende ud med.

Når du skal opdrage en jagthund kræver det mange ting, det kræver tålmodighed, det kræver engagement og det kræver tid. Når en jagthund skal introduceres til jagtens verden, er det vigtigt at have den i fokus. Alle hunde er forskellige og de kræver hver især forskellig træning og håndtering.

Når du skal anskaffe dig en jagthund, er der en beslutningsrækkefølge, det anbefales at du følger:

1. Overvejelser om de forpligtigelser, der følger med. Kan du give hunden, hvad den har brug for?

2. Hvilke muligheder kan du tilbyde hunden? Og hvilken jagt vil du bruge den til?

3. Valg af race og køn.

4. Valg af opdrætter.

Det kan være svært, at beslutte hvilken race og køn, der passer bedst til dig og dine behov. Dette er meget individuelt og beror ofte mere på temperament end noget andet. Det er vigtigt, at tage stilling til, om du ønsker en hanhund eller en tæve. Hvis man skal komme med en stereotyp udtalelse kan hanhunde være mere ligetil at arbejde med og have større elementer af gåpåmod, dette er dog forskelligt fra hund til hund. Der findes også hunderacer, der specialiserer sig indenfor forskellige former for jagt, og så igen hunde, der er mere alsidige og kan bruges til flere forskellige ting.

Når du har besluttet hvilket køn og hvilken race, der passer perfekt til dine behov skal du finde en opdrætter. Også dette kan være en jungle, da der er mange forskellige. Enten har du fået nogen anbefalet, ellers findes der mange gode kenneler landet over, der er behjælpelige med at finde din næste hund. Besøg gerne flere steder, så du får et indblik i hvad de forskellige kan tilbyde og følg gerne din mavefornemmelse, hvad du mener vil være det bedste match. Hvordan din jagthund ender ud med at blive, har også noget at gøre med

hvordan dens forældre var. Det er derfor også vigtigt, at bese dit fremtidige familiemedlems forældre inden du tager hun beslutning. Det er også vigtigt, at se hvilket miljø den tog sine første spæde skridt i og hvilket miljø du kan tilbyde den. Hvis du har et specielt ønske til din jagthund, kan det også være en god idé at se dens forældre i aktion; i bilen, på jagten, hvordan de er sammen med børn mv. Når du har udset dig en hund, er der flere forskellige ting, du kan kigge på, for at se om hunden er sund og task. Det kan blandt andet være ørene, der skal være pæne og rene, for at sikre en sund hund. Hvalpens øjne skal være blå og de må ikke virke matte og må heller ikke hænge. Hvalpens bid kan være svært at vurdere, da det ikke er sikkert, at det vil være identisk med det fuldt udviklede tandsæt.

Valget af hvalp er dog meget individuelt, og du skal vælge en hund, som du har det godt med, og som din mavefornemmelse siger vil passe ind i din familie mange år ud i fremtiden.

God fornøjelse.

Bag om artiklen:

Dansk Jagtformidling er forfatteren bag artiklen og desuden medstifter af Dansk Jagtformidling.
Vi er selv ivrige jægerer og jagtinteresserede og står for den daglige drift af siden. Han er desuden din kontakt hvis du har brug for hjælp, har spørgsmål eller andet.
Email: info@danskjagtformidling.dk