Oprettet: 22. januar 2022

Jagtrevir søges

Vi er 6 erfarne jægere, der har gået på jagt sammen i op til 30 år. Vi er i alderen 35 til 65, og kender hinanden rigtig godt. Vi er bosiddende på Midtfyn, og leder efter et jagtrevir i rimelig køreafstand herfra. Fælles for os er, at vi deler vores passion for jagt og alt hvad der relaterer sig hertil, såsom hunde, vildtfodring, revirpleje mm.
Vi lægger stor vægt på det sociale element, der er omkring jagt, ligesom gode relationer med udlejer og naboer og høj grad af jagtetik er en selvfølge.
Vi ønsker at holde konsortiet på max. 8-10 medlemmer, og forestiller os et revir, der kan bære en fasanudsætning på 400-600 fasaner, og gerne område med naturligt andetræk, ligesom fast bestand af råvildt og dåvildt vil blive vægtet højt. Der skal være, eller være mulighed for at etablere, en jagthytte/-stue.
Vores budget afhænger meget af terrænet, men hvis det kan få enderne til at nå sammen, kan vi evt. holde en jagt for udlejer.
Aftalen skal løbe over en flerårig periode.
Har du et terræn der minder om ovenstående, og er du interesseret i at leje jagten ud, så kontakt undertegnede, og få yderligere informationer om hvad det er vi vil med vores jagtkonsortie.

Få besked om nye jagtannoncer
Tilmeld dig vores søgeagent og få besked når der kommer nye jagter