Forskellen på regulering og jagt
Hvad er Forskellen på regulering og jagt?
Der er stor forskel på, at regulere og jage vildt. Alt jagtbart vildt har en fast jagttid. Jagttiderne er fastsat og skal overholdes til hver en tid.
Regulering ses som en mulighed for, at gøre et indgreb i en arts bestand. Reguleringsmetoden kan variere meget i forhold til, hvilken given art det drejer sig om. Der er en række arter, som er under kategorien “skadevoldende vildt” – de arter, som er under denne kategori, må reguleres dog med forbehold. Derfor beskrives herunder regulering på husmår, så du ikke er i tvivl, hvis du vil regulere en husmår.
Det kræver en tilladelse at regulere skadevoldende vildt. Og du skal indberette, hvor meget vildt du har reguleret. Regulering af skadevoldende vildt kræver i de fleste situationer en tilladelse fra Naturstyrelsen. Ansøgningen foregår online på virk.dk.
Husmår
Husmåren findes kun i den nordligste del af Tyskland og Danmark. Der er en fast jagttid på husmåren, og den må kun jages med skydevåben, i perioden fra 1. september til 31. januar.
Husmåren er ca. 70 cm. lang som fuldvoksen og som billedet illustrere, hvid pæls på brystkassen.
Husmåren er almindeligt forekommende i Danmark, og arten er det eneste rovdyr, foruden ræven, som der er fastsat jagttid på. Der nedlægges årligt omkring 4000 eksemplarer i Danmark.
Er du i tvivl om en husmår er flyttet ind på dit loft er her nogle klare tegn på husmåren.
– Den laver gerne latriner i hjørner, papkasser mm. husmårens afføring er 8-10 cm lange og 1-2 cm brede. Afføringen indeholder gerne benstumper og fjer. Latrinet kan let blive fyldt og ekskrementerne kan have en slem lugt.
– Husmåren befinder sig ofte på loftet og kan let skabe ravage i papkasser, isolering mm.
– Husmårens larm kan bedst sammenlignes med en tumlen. Oplever du gnavende lyde, vil det ikke være måren, som er på spil, men nærmere mus eller rotter.
Kan til forveksling ligne en skovmår
Husmåren ligner til forveksling en skovmår, den visuelle forskel er, at brystkassen på en skovmår er gul.
Føde
Husmåren foretrækker smågnavere, fugle og fugleæg, men den tager også frøer, insekter, ådsler og bær. Når husmåren har taget et fugleæg, vil skallen ofte ligge tilbage. Husmåren har en speciel teknik, hvor de lavet et hul i æggeskallen og suger indholdet ud.
Levevis
Husmåren kan findes over hele Danmark pånær Bornholm og Anholt. Husmåren er kendt for sin adrætte og kreative evner til, at finde et hjem. I naturen kan husmåren leve i træhuler og andre tørre og varme skjul. Husmårens valg af hjem har derfor ledt den mod bebyggede områder, hvor alt fra parcelhus lofte til udhuse mm kan bruges.
Husmårerne parrer sig i sommermånederne, men ungerne fødes først det følgende forår, hyppigst i marts eller april med enkelte kuld allerede i februar måned. Der er som oftest 1-5 unger i kuldet, men 2-3 unger er det almindeligste.
Generel viden om regulering af husmår
Når husmåren volder skade, må den ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vildtskader enten skydes eller fanges i fælde året rundt følgende steder af personer over 18 år:
1 . l bebyggelse. Skydevåben og fælde må anvendes.
2. l en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse. Skydevåben og fælde må anvendes.
3. l indhegnede haver samt på pelsdyrfarme. Skydevåben og fælde må anvendes.
4. l forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle. Kun skydevåben må anvendes.
5. l en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt under 4. Kun fælde må anvendes.
Bruger man skydevåben, skal man naturligvis have gyldigt jagttegn.
hvornår forvolder husmåren skade nok?
Er der en husmår, som er flyttet ind på sin ejendom, betyder det ikke, at du skal reagere og tænke på, at regulere husmåren. En husmår kan sagtens flytte ind uden, at den skaber udfordringer. I visse tilfælde vil man ikke bemærke den ekstra beboer, som er flyttet ind på loftet. Dog er husmåren kendt for, at støje og skabe ravage på loftet. Da husmåren er natte aktiv, vil larmen kunne lyde voldsom.
Det er op til dig selv, at vurdere hvornår husmårens ravage er så skadende, at man vil komme problemet til livs. Der er flere ting, som man kan forsøge inden man benytter fælder eller skydevåben. Det vil altid være en fordel, at fordrive husmåren, end at aflive den.
At fordrive en husmår fra sit hjem kan lade sig gøre, men det kan være en stor udfordring.
Adgangsvejene bør spærres
Hvis man ikke vil have en husmår på sit loft, kan man først og fremmest sørge for, at den ikke kan få adgang til loftet. Man kan prøve at observere, hvilke ruter måren bruger, og spærre vejen for den. Ofte vil husmåren forsøge, at undgå, at løbe i det fri. Ofte vil dens rute være langs husmuren eller benytte træer. Når man forsøger, at bremse husmåren ved, at spærre dens ruter i træer, så er et godt råd, at sætte hønsetråd (kyllingenet) omkring træstammen, så den ikke kan få adgang til træet. Erfaringen viser, at afskærer man mårens normale rute fra jord til loft, finder den ofte en anden adgangsvej. Derfor skal man for ikke straks udfører drastiske handlinger, som at fælde træer eller sætte hønsetråd op på hele løftet. Husmåren kan tilpasse sig det meste, så du skal følge op på husmårens reaktion på de udfordringer du præsentere for den.
Husk på, at hvis du lukker de adgangsgivende huller for måren, så går det begge veje. Det vil sige, at man kan lukke måren inde på loftet. Det er
Værktøjer til, at fordrive husmåren fra ens loft.
At fordrive en husmår fra et loft kræver en indsats. Det er meget individuelt fra mår til mår, hvad der får den til, at flytte væk fra dens hjem. Dog er det bedste råd, altid at variere i sine metoder, da måren ellers let vender sig til lys / lugte mm. Det første man bør gøre, hvis man har mistanke om, at en husmår er flyttet ind på loftet er, at udsætte et stærkt lugtende stof ved navn hjortetakolie, som kan bruges til at skræmme husmåren væk. Man kan for eksempel hælde olien på klude eller aviser og hænge dem op i en snor på de steder, hvor måren færdes. Men det er vigtigt, at disse midler kan fjernes igen, hvis man ikke selv kan holde stanken ud. Ud over en kraftig lugt, bør man sætte lamper samt højtalere op på loftet, så husmåren konstant bliver udsat for gener enten i form af lugt, lys eller lyd.
Er husmåren ikke til, at drive væk, kan et besøg eller to af en hund på loftet være ekstremt effektivt. Specielt kan en gravhund eller terrier anbefales, da de har let adgang til store dele af loftet. Hunden behøver ikke fange husmåren, men forstyrrelsen er længe nok til, at irritationen bliver for stor for husmåren og den flytter.
Fang husmåren med fælde
Anskaffelse af en fælde til husmår:
I dag kan man anskaffe en fælde mange steder, det eneste krav der er til fælden er, at den ikke må have større indgangsåbning end 30×30 centimeter, og dens indvendige mål må ingen steder overstige 250 centimeter. Fælder må ikke nedgraves, og det er ikke tilladt at bruge levende lokkedyr. Det er en god ide, at sætte fældes langs husmuren eller andre kanter. Fælder generelt må anvendes hele døgnet. De skal efterses morgen og aften.
Angående mading anbefales det, at ligge æg i fælden. For at fremme chancen for, at fange husmåren kan man ligge æg ud i par rundt på husmårens rute eller der, hvor man tror den færdes. Prik gerne hul i ægget, så har husmåren en større chance for, at opsnappe færden.
Skulle det ske, at man fanger andre dyr end husmåren, så har man pligt til, at befri dyret med det samme.