Ung jæger søger jagt i Thy/Mors eller Han Herred.
Ung mand på 26 år søger kommende jagtterræn med muligheder. Stykket skal primært bruges til haglbøssejagt!
Jeg har stor interesse i vildtpleje men mangler et sted, at gå på jagt, hvor vildtplejen er i fokus. Vildtpleje kan bestå af: sanering og udtynding af læhegn og remiser, plantning, etablering af vildtstriber m.m. fodring og regulering af skadevoldende vildt, som krager og skader. Jeg vil gerne have mulighed for at udsætte et lille antal fasaner. Jeg har ikke mange krav til terrænet andet end at der findes læhegn, mindre beplantninger og gerne mindre skov (ikke et must). Der må meget gerne være en sø eller mose. Derudover, er mit krav kun en forstående lodsejer der er interesseret i at se vildt på sin ejendom. Du kan være jæger, der søger en hjælpende hånd/jagtpasser til din jagtejendom, eller blot være interesseret i at hjælpe markvildtet, der har trænge kår. Jeg er udlært Skov- og Naturtekniker-assistent så jeg har erfaring med naturpleje og vildtpleje. Terrænet skal helst ligge i Thy og være over 10 hektar.
Pris: max. 5000,- alt afhængig af terrænets størrelse.
Vh. Simon G. Larsen