Oprettet: 4. november 2014

Min første antilope

Safari i Afrika

… og fortællingen om mit første afrikanske stykke vildt.

Jeg sidder bag på den aldrende (men fantastiske) Toyota Land Cruiser, som er væsentlig ældre end jeg selv, jeg snakker frem og tilbage med min PH, egentlig var jeg kommet til Afrika for at skyde kudu og oryx, han fortæller mig dog (dejligt ærligt og ligefrem som han er) at jeg nok bør droppe kuduen da der har været rabies som har taget de største tyre. Jeg sidder lidt og tænker at det var træls at kuduen var af bordet, men jeg beslutter mig dog hurtigt for at jeg nægter at lade min tur ødelægge af det, dagen før var vi kørt forbi en stor flok eland, og jeg var blevet imponeret over dyret som ikke ydes retfærdighed på billeder eller film hvor det mest af alt ligner et forvokset stykke kødkvæg med opretstående horn.

Sådan hænger han i stuen i dag.

Sådan hænger han i stuen i dag.

Jeg spurgte min PH: ”how do you feel about elands?” Hans øjne lyste gevaldigt op hvorefter han sagde: “oh I got a big bull for you” hvortil det eneste naturlige svar for mig var: “lets go for it”. Vi kører til området hvor han har set den aldrende eland, vi bliver kort afbrudt af en fejlslåen stalk på en oryx hvor vinden var imod os.

Da vi nærmer os området han har talt om er klokken hen ved 11, og vi overvejer at tage hjem da temperaturen nærmer sig de 40 grader, vi bliver dog afbrudt af et syn som jeg aldrig glemme 800 meter ude kommer en flok eland løbende der er vel 50 dyr, man er nød til at forstå at en eland vejer mellem 800 og 1000+ kilo, der løber så vel nok 40 tons dyr, vidste jeg ikke bedre ville jeg tro Thor svingede hammeren mens faraoen drev sine stridsvogne over ørkenen, det dundrer og støver.

Flokken gør holdt under nogen skyggefulde træer for at undslippe middagsheden, det er her vi tager vores chance. Vi begynder vores stalk gennem bushen, efter ganske få hundrede meter begynder flokken at bevæge sig i et meget moderat tempo for en eland, vi er dog nødsaget til at løbe for at følge med, for en blegfed dansker, som vejes i decimal ton, med en hang til det gode liv og tobak, så er løb i 43 graders varme og 1500 meters højde ikke nødvendigvis verdens største fornøjelse skulle jeg hilse og sige. Vi fortsætter på denne måde til klokken bliver hen ved et, må indrømme at jeg på dette tidspunkt holdes oppe af vilje, trodsighed og nok en smule ”jeg nægter at anerkende at jeg ikke kan holde til det her”. Vi når et lille krat hvor vi stopper, min PH siger at de er på den anden side af krattet (han var angiveligt vant til at guide mindre kompetente jægere, for trods varmen så er det svært at overse de før omtalte 40 tons dyr).

Nå, nu står jeg her endelig, kampen mod mig selv, varmen og dyret når det afgørende punkt, nu skal skuddet snart falde, jeg ser ham bag en busk, heldigvis en lav en af slagsen, han er vel 200 meter ude, relativt godt stort mål, skydestokken kommer op, så her står jeg, 4 timers kamp 43 graders varme, udmattet men fokuseret som aldrig før, jeg står over for en eland tyr, gammel et tons tung, mit første afrikanske trofæ, jeg løsner skuddet (og nyder alle de timer og tusindevis af skyd jeg har affyret på banen for der er ingen feber eller nervøsitet, blot fuld tillid til egne evner), jeg hører ”klasket” da kuglen rammer dyret på bladet, jeg ser blodet, tyren bliver dog stående, jeg skyder igen, lidt lavere på bladet, han bevæger sig ind i krattet og jeg kan nu kun se nakken som heldigvis stikker ovenud, tredje skud sendes afsted og træffer i nakken, lidt yderligt. NU sker der noget, han sætter i løb og forsvinder, vi sætter i løb efter ham. Vi kommer på den anden side af krattet, han ligger majestætisk og forendt 100 meter fra skudstedet, min lykke vil ingen ende tage, det vil min dehydrering og udmattelse heller ikke, så efter en kort inspektion af trofæet, ligger jeg mig – nok mere ufrivilligt end med vilje i skyggen og vågner først et kvarters penge senere til synet af den kære Toyota som kæmper sig vej frem gennem krattet, jeg bliver liggende og kigger på dyret, på naturen, varmen … det er det tætteste jeg har været på perfektion tænker jeg. Det viser sig at da dyret mister frakken og vi får kigget på skuddene, så havde det første angiveligt været rigeligt, da det havde taget motorkassen. Men når man er i et område som er med i et avlsprogram for løver, så skyder man indtil dyret lægger sig, uanset hvor godt det første skud sad, jeg kan umiddelbart godt se fornuften i dette.

En af mange mange mange unge løver i området.

En af mange mange mange unge løver i området.

Afrika, man siger: ”don’t let the African bug bite you”, jeg er blevet bidt, og kære Afrika, du er fyldt med mangler og elendighed, men du rummer så meget smukt og fantastisk, vi ses igen.

Han blev en rigtig fin guldmedalje, 12 år gammel tyr, 1 ton ligeud.

Han blev en rigtig fin guldmedalje, 12 år gammel tyr, 1 ton ligeud.

Turen bød ikke blot på jagt, men også en overraskelse af en elefant, historien gemmer vi til en anden dag, men den endte i løb, kastede rifler og en relativ høj puls.

Når vinden er rigtig, så er det her en god ide, når vinden er dårlig, så er det en dårlig ide.

Når vinden er rigtig, så er det her en god ide, når vinden er dårlig, så er det en dårlig ide.

... som hurtigt blev til helsur elefant, som foranledigede en gang interval løbetræning.

… som hurtigt blev til helsur elefant, som foranledigede en gang interval løbetræning.

Bag om artiklen:

Carl Christian Lange er forfatteren bag artiklen og desuden medstifter af Dansk Jagtformidling.
Carl er selv ivrig jæger og jagtinteresseret og står for den daglige drift af siden. Han er desuden din kontakt hvis du har brug for hjælp, har spørgsmål eller andet.
Email: carl@danskjagtformidling.dk