Oprettet: 16. december 2014

Kroatien

Kroatien bliver et mere og mere populært rejsemål blandt danskere, som ønsker en ferie med både badning i krystalklart vand, interessante seværdigheder, kulinariske oplevelser og en venlig og gæstfri befolkning. Naturen i Kroatien er fantastisk smuk. Her findes mægtige bjerge, turkisblåt vand, grønne pinjeskove og en skærgård med over tusind øer. Kroatien som jagtdestination er ligeledes på vej op i pulularitet og udbydes kun af ganske få jagtrejsebureauer. Vi har en fantastisk agent i Kroatien og kan således tilbyde spændende bjergjagt bl.a. på Balkan gemse og muflon. I kombination kan også jages buk og vildsvin. Egentlige drivjagter kan også arrangeres. Desuden tilbyder vi jagt på Europæisk brunbjørn.

Afhængig af vildarten man ønsker at jage flyves enten til Zagreb eller Split. Her er det muligt enten at leje en bil eller blive aftentet af vores agent.

Indkvartering ved jagtrejser til Kroatien

Indkvarteringen under jagten kan variere fra hotel til mindre bed and breakfast. Uanset indkvarteringstype er alle kendetegnet ved stor gæstfrihed og rigtig god mad i rigelige mængder.