Oprettet: 14. februar 2017

Jagt og badeferie i Ungarn – 7 dage

Du kan nu tage familien med til Ungarn, og få den sommerferie du drømmer om! Du får muligheden for at kombinere bade- og jagtferie, og rejsen befinder sig ved en af Europas største ferskvandssøer, midt i Ungarn. Der er en ideel søbredde for familier med børn, da der er en lav vandstand på ½ – 1 ½ meter langt ud fra søbredden. Udover dette er området perfekt til badeferie, hvor varmen i sommermånederne rigtig kan mærkes. Juni-august er der normalt 25-35 grader celsius, hvor vandtemperaturen kan nå helt oppe på 20-25 grader celsius.

Ved at vælge denne kombinerede bade- og jagtferie har du muligheden for at tilpasse forløbet, så planlægningen og selve rejsen bliver lige til.
Du bestemmer selv, om du kører i egen bil eller benytter flytransport. Begge transportformer er lige til for en familie, som vil på bade- og jagtrejse. Ved at vælge biltransporten kan man dog påregne sig omkring 16 timers kørsel ved den dansk/tyske grænse, men man får chancen for at se omgivelserne man befinder sig i på vej til rejsemålet.

Stederne, hvor man indkvarterer, er i lejligheder eller ferieboliger i feriebyer som Balatonfüred, Balatonlelle og Keszthely. Disse byer giver dig som jæger en meget kort afstand til revirerne.
Mange af lejlighederne og ferieboligerne ligger tæt på Balatonsøen, og der er ligeledes kort afstand til dampbad, massage, shopping, fiskeri, forlystelsesparker m.m. Der vil derfor være mange muligheder for at kunne bringe familien sammen efter jagten.

Selve jagtrejsen foregår med samarbejdspartneren Attila, som giver yderst professionelt forvaltede revirer i topklasse til overkommelige priser. Ved revirerne har du muligheden for at nedlægge råbuk, da der er en god vildtbestand i området omkring Balatonsøen, og du kan med høj sikkerhed komme til at spotte vildsvin i området. Disse er der størst sandsynlighed for at nedlægge i perioden april-august.

Udvalgte højdepunkter ved jagtrejsen:

  • Bukkerevirer hele vejen rundt om Balatonsøen
  • God vildtbestand – på en del af revirerne er der chance for vildsvin
  • Bukkenes opsatser ligger i størrelsen 200-350 gram – enkelte bukke op til 450 gram
  • Kombineret bade- og jagtferie for hele familien

Du kan læse mere om rejsen på “gå til rejsen”