Oprettet: 16. december 2014

England

Næst efter Polen er England et af de danske/skandinaviske jægeres foretrukne jagtlande. Det er let tilgængeligt med fly eller båd/bil, de fleste kan begå sig sprogmæssigt og så har de noget vi ikke har – Muntjac og Chinese Water Deer (CWD). Tillige byder England på en flot og meget varieret natur, meget historie med de traditionelle pubs, de gamle stendiger og historiske slotte.

I England har vi en super god og pålidelig kontakt, der kan levere varen, er super serviceminded og vil gøre alt for at din jagtrejse bliver fyldt med kvalitetsjagt, flotte trofæer og en oplevelse i særklasse.

Udbuddet af jagt er stort og rummer jagt på alle 6 hjortearter; råvildt, kronvildt, dåvildt, sikavildt, muntjac og chinese water deer.

Jagten på de 6 arter kan kombineres efter ønske, blot fortæl os om dine forventninger og vi laver et oplæg der er tilpasset dine specielle ønsker.

Priserne kan variere fra estate til estate og priserne her på siden skal derfor ses som eksempler. Den konkrete pris vil derfor fremgå af et unikt tilbud til dig.

Medmindre andet er opgivet kommer indkvartering på B & B oveni prisen.

Det er muligt at låne rifler på revirerne, hvilket er inkluderet i prisen. Der kan således findes særdeles billige billetter med lavpris flyselskaber, når der ikke skal medbringes våben.

Der flyves til London Heathrow, Gatwick eller Stansted hvor du vil blive afhentet i lufthavnen eller kan leje en bil hvis du ønsker.

Indkvartering ved jagtrejser til England

Indkvarteringen under jagten kan variere fra hotel til mindre bed and breakfast. Uanset indkvarteringstype er alle kendetegnet ved stor gæstfrihed og hyggelig atmosfære.