Oprettet: 4. november 2014

Bukke- og gåsejagt i Norge

Kommende ud af en familie af jægere; far, mor, morfar, farfar og generationer tilbage, så har bukkejagten og i særdeleshed 16. maj altid haft en særlig plads i familien. Da jeg var yngre var det den eneste dag jeg måtte pjække fra skole, der har aldrig været ferie i maj, og familien har altid været samlet dagen før, jeg kan i dag sige at jeg ikke er gået glip af en eneste 16. maj siden jeg fik mit riffeltegn som 17årig, sygdom, vejr, vind intet har forhindret mig i at opleve sæsonens første jagtdag. Nu håber jeg I forstår hvor meget jagten og i særdeleshed bukkejagten betyder for mig, denne historie stammer dog ikke fra Danmark, men fra bukkejagt i det nordlige Norge, 100 kilometer syd for polarcirkler. Det hele startede i midten af august, hvor jeg bevæger mig mod det høje nord, det skulle tage mig 13 timer og transport med land, luften og vandet for at komme derop, det skulle vise sig det var det hele værd. Jeg havde ordnet mit norske jagttegn over nettet og fået våbenpasset i hus, alt var klar.

Så dem hver dag, fantastisk syn.

Så dem hver dag, fantastisk syn.

Dagen efter min ankomst, som blev behørigt fejret med elg, rensdyr, sommerbuk, gås og rigelig god vin sidder vi ved morgenbordet, hovedet en anelse tung af den vellagrede rødvin og den fløjlsbløde rom og taler om hvordan vi gør de næste par dage. Vi bliver enige om at jeg køres ud på et fjeld, og så ellers må passe mig selv, ligesom jeg gerne vil have det, jeg har været på safari i Afrika, og hvor skønt det end var, så havde du altid din PH åndende i nakken; det jeg værdsætter ved jagten, ensomhed, manden i naturen, freden var fraværende i denne jagtform, derfor var jeg utrolig glad da jeg bliver sat af på toppen af et fjeld, hvorefter min norske vært vifter ud med armene og siger ”her går vi på jagt” synet som møder mig, er uendelig natur med ganske få huse og et par enkelte marker, jeg kan se direkte til havet på alle sider, jeg kan se sneklædte toppe i august, der står et par elge, der flyver et par tusinde gæs, der står et par hundrede på marken, der går lidt råvildt på den modsatte side af den dybe dal, vi tager vores afsked og aftaler at når jeg bliver træt og vil hjem, så giver jeg bare et kald, jeg tænker kort ”jamen så ses vi nok ikke igen” min næste tanke bliver, ”det må være her Diana bor”. Jeg placerer mig på fjeldsiden, en god kikkert og lidt varmt at drikke. Solen skinner og det er nær perfektion. Råvildtet har en cyklus har jeg fået at vide, så med stor sikkerhed er jeg blevet fortalt ”de kommer her halv fem, bare vent”.

Blev helt glad for den her fjeldside til sidst.

Blev helt glad for den her fjeldside til sidst.

Jeg tænker mit, og synes næste det er for godt til at være sandt, dyr på klokkeslæt, det blev dyr på klokkeslæt. Klokken fire ser jeg de første dyr bevæge sig ned af fjeldsiden hvor de begiver sig mod det friske, og endnu ikke slåede græs i bunden af dalen, der kommer en, og to, og tre, og fire og pludselig har jeg 20 stykker råvildt nede i dalen. Jeg beslutter mig for at holde min høje position og vurdere hvilken retning at gå ned, bukkejagt er altid et valg, hvis man sidder i det ene tårn, så kommer bukken ved det andet, når man så prøver det andet tårn dagen efter, så kommer bukken ved det første, jeg har lært, ikke blot når det kommer til bukkejagt, men i livet, man tager et valg og så holder man fast i det, vægelsindet hed belønnes ikke på jagt, men tålmodighed, kundskab, egenskaber og ikke mindst held belønnes. Efter at have kigget på de smukke dyr i dalen, intetanende om min tilstedeværelse, ser jeg en buk, han er stor og han kommanderer flot med fire råer, som du kun ser de gamle rutinerede herrer gøre. Jeg beslutter mig for at gå efter ham, han er heldigvis optaget af råerne, så han opdager ikke da jeg tager et mindre fald på røv og albuer ned af fjeldsiden, riflen havde jeg heldigvis lagt fra mig, så det blev kun til blå mærker og et skadet ego. Jeg finder et nogenlunde behageligt sted og ligge mig ned, slår bipoden ud, stiller kikkerten ind, jeg har målt til at være ca. 200 meter væk, jeg bliver enig med mig selv om, at det er det tætteste jeg kommer hvis jeg vil have et frit sikkert skud, jeg venter på at han stiller sig med bredsiden til, det tager som sædvanligt en evighed på 5 minutter. Endelig vender han fint bredsiden til, jeg trækker vejret ind, puster det ud og da den halve luft er ude klemmer jeg fingeren. Han giver et gevaldigt hop og der står lidt hår ud, nå men repeterer gør jeg nu alligevel, jeg ser ham ikke mere, han forsvandt i noget krat. Råerne står og kigger lidt og beslutter sig så for at det nok er bedst at finde et andet sted.

Jeg har meget svært ved at forestille mig mere idylliske omgivelser.

Jeg har meget svært ved at forestille mig mere idylliske omgivelser.

Efter et kvarters tid går jeg ned og ser, jeg bliver lykkelig da jeg ser et stykke lunge, blod, knogler, alt hvad man skal bruge for at vide han er ramt lige i motorkassen, han ligger da også smukt forendt 50 meter derfra, hvilken adrenalin eller sidste krampetrækning der har trukket ham derhen er udover min forståelse, jeg ringer og bliver afhentet, det fejres behørigt om aftenen, hvor det er lykkedes en af nordmændene at få en guldmedalje buk.
Dette var min første norske buk, min første bukkejagt, min første dag i Norge alt i alt en god start. Det endelige tal blev otte bukke fordelt på 3 mand i den kommende lille uges tid, jeg skal af sted igen til august, og jeg må sige, at den 16. maj og bukkejagten i Danmark har stadig en speciel plads i mit hjerte, men bukkejagten i Norge, er jeg sikker på får en lige så speciel plads over de kommende år.
Jeg indledte jo med at sige det blev til lidt gåsejagt også, det gjorde det bestemt også, med riffel, hvilket er meget udbredt i området jeg besøgte. Fantastisk træning, og minimal kødødelæggelse, bestemt god træning til når man skal pürsche på den store buk, men det er jo nemt at finde gæs når du blot skal gå ud af døren og gå i retning af lyden. Til Norge – af hjertens tak, var din tobak og alkohol ikke så dyr, så havde du en sikker tilflytter i mig.

Buk fra Norge

Et billede af guldbukken skal I ej heller snydes for.

En ganske acceptabel buk fra Norge

En ganske acceptabel buk fra Norge

Bag om artiklen:

Carl Christian Lange er forfatteren bag artiklen og desuden medstifter af Dansk Jagtformidling.
Carl er selv ivrig jæger og jagtinteresseret og står for den daglige drift af siden. Han er desuden din kontakt hvis du har brug for hjælp, har spørgsmål eller andet.
Email: carl@danskjagtformidling.dk