Oprettet: 15. april 2019

Konsortieplads tilbydes.

Konsortieplads tilbydes. Til vores hyggelige konsortie på 6 mand, søger vi 2 nye medlemmer. Vi kan tilbyde 200 ha jagt beliggende syd for Haslev. Der forefindes 6 stk. remisser, 1 vandhul, marker, eng og et mindre skov stykke. Der udsættes et passende antal fasaner og ænder. Der er en rigtig god bestanden af hare og en stigende bestand af agerhøns. Der er fast fodermand på til at passe vildtet. Du vil få adgang til bukkejagt samt rådyrjagt i december. Der vil også være mulighed for duejagt og andetræk. Der afholdes 6 fællesjagter hvor der jages jagtbart vildt, dog ikke råvildt. En gang om året afholder vi en lerdueskydningsdag med efterfølgende grill arrangement. Efter jagt sæsonen afholder vi en jagtfest, hvor vi hygger og laver maden sammen. Som konsortie medlem (A-part) råder du over: En B-part, som må komme med på alle fællesjagter, lerdueskydning samt jagtfest. En gæsteplads, som må komme med på alle fællesjagter. Vi forventer at være omkring 18 jægere for at kunne dække området, så er du ny jæger, rutineret, ung som gammel, mand som kvinde og værdsætter et godt kammeratskab med en høj jagtmoral og etik er du velkommen. Der er altid hundefolk på, så har du ikke hund, er det ikke et problem, har du hund er den selvfølgelig hjertelig velkommen. Du skal forvente at der afholdes 1-2 arbejdsdage om året samt hjælpe med ved udsætning. Der findes en veletableret jagtstue, på gården, med varme og toilet. Der vil være morgenmad og frokost (typisk smørrebrød), så madpakken skal du ikke tænke på, det koster 100 kr. pr. person, men så er det også inklusiv sweepstake. Efter jagten kan vildtet købes. Prisen pr. plads er 12.250 kr. Hvis du er interesseret og ønsker at høre mere om jagten, så er du velkommen til at ringe eller skrive. Læg evt besked på telefon svare, eller send en sms hvis den ikke lige bliver taget. Svar senest den 30. april 2019.

Få besked om nye jagtannoncer
Tilmeld dig vores søgeagent og få besked når der kommer nye jagter